Gratis MP3 musik
18. oktober 2008 | MP3 forbrugerguidesDu har lige fået din nye MP3 afspiller og vil gerne have fat i nogle gratis og lovlige MP3'er til at ligge over på den, men hvor finder du dem lettest? I denne artikel vil jeg se nærmere på hvor du kan finde gratis og fuldt lovligt MP3 musik på Internettet.
De store kunstnere tilbyder sjældent deres musik som gratis MP3'er
Hvis du vil have de helt nye numre med de store kendte kunstnere er den eneste mulighed som regel at betale for musikken, men mindre kendte musikere tilbyder ofte noget af deres musik helt gratis. Dette gør de i håb om at få det store gennembrud, hvilket en del af dem så også gør senere. Der er altså masser af god og gratis musik at finde online.
- Et af de bedste steder at starte er på music.download.com. Her finder du over 100.000 gratis musiknumre. Det er dog ikke alle numrene der kan downloades, men du kan helt sikkert finde noget du kan lide i deres store arkiv.
- En anden side der tilbyder gratis og lovlig MP3 musik er jamendo.com. Udvalget ligeledes stort og der findes musik inden for alle genre. En ekstra god feature ved jamendo er man kan sortere musikken efter land og deres rating system.
- Vil du inspireres til at høre noget nyt musik kan 3hive.com anbefales. Her finder du løbende beskrivelser af kunstnere og links til download af musikken. Musikken tilhører mange forskellige genre og siden opdateres med nye kunstnere og MP3'er flere gange om ugen.
Til sidst kan Bibliotekernes Netmusik anbefales. På netmusik.dk kan du låne og downloade MP3 musik helt gratis. Det kræver dog at du har et lånerkort til dit lokale bibliotek og at biblioteket er med i ordningen. Du kan vælge imellem ca. 1 million numre på netmusik.dk.
Medieafspillere og MP3 afspillere. Alexi er din guide de små mobile afspillere.



- Lav din egen hjemmeside med WordPress
- Samsung P3 - Denne nye MP3 player fra Samsung er den hidtil bedste
- iRiver Spinn - MP3 afspiller fra iRiver med unikt design
- Stilfuld MP3 - Apple iPod nano 4th Gen
- Gratis MP3 musik
- MP3 afspiller test - IRiver E100
- MP3 afspiller til løb
- Creative Zen X-Fi
- Flere artikler >>