RSS Feed

Samsung MP3 YP-P2

11. december 2007 | MP3 afspillere | Vurdering: 96%

Samsung MP3 P2At touch screens er fremtiden inden for MP3 -og medie afspillere er efterhånden ikke den store overraskelse. Næsten alle producenter arbejder på afspillere med tochscreens og i denne sammenhæng er samsung ingen undtagelse. Med Samsung YP-P2 må de sidste tvivlere være overbevist -touchscreens er kommet for at blive.

MP3 afspiller eller bærbar medieafspiller?

Som de fleste andre Samsung MP3 afspillere har YP-P2 en excellent lydkvalitet. En lækker touch screen på 3" dominere afspilleren og interfacet er et af de mest fleksible der er set. Udover dette er YP-P2 en MP3 afpiller med FM radio, video afspilning, bluetooth og meget mere. Måske er bærbar medieafspiller et mere sigende navn...

Samsung er stadig med helt fremme

Samsung forsætter med at levere afspillere der er med helt fremme både designmæssigt og teknisk. YP-P2 er ingen undtagelse. Afspilleren er designet i den efterhånden velkendte minimalistiske stil i sorte nuancer. En stor touch screen der er beskyttet mod ridser dominere forsiden og det ses tydeligt på både på front og bag at Samsungs designere er med helt fremme. Skærmen er af rigtig god kvalitet, farverne er klare og alt står helt skarp.

Video på storskærm

Afspilleren understøtter to video formater SVI (MPEG4) i opløsningen 480x272 og WMV9 i 320x240 eller 480x272. Som med de fleste afspillere skal video klippene konverteres før de kan ses på afspilleren. Dette kan godt være lidt besværligt da den medfølgende software f.eks. ikke kan konvertere DivX film. Andet software skal altså findes til nogle filtyper, men når video først er kommet over på afspilleren ses film og video-klip helt flydende på den store 3" skærm. Bemærk at windows er nødvendighed for at kunne overføre filer til afspilleren, linux og mac er ikke understøttet.

Super lyd, radiomodtaglesen kunne være bedre

Lydkvaliteten er rigtig god både når der lyttes til MP3 og radio. Går du meget op i lydkvaliteten kan YP-P2 være det rigtige valg for dig, da den er en fryd for øret. Klare midttoner, de høje frekvenser gengives godt og bassen er der hvor den skal være. Radioen har plads til 30 faste stationer, men dette ændre ikke på der sommetider opstår knas også selvom om radio signalet er stærkt. Der kan lyttes til musik i ca. 30 timer og video kan nydes i 5 før afspilleren løber tør for strøm.

Stilet og solid MP3 afspiller

Alt i alt er Samsung YP-P2 en MP3 afspiller der appellere til dem der vil være med på de sidste nye. Med den store touchscreen, det stilede design og interface, bluetooth og den rigtigt gode lydkvalitet må den siges af være en vinder.


Medieafspillere og MP3 afspillere. Alexi er din guide de små mobile afspillere.
Søg på alexi.dk Søg på alexi.dk
Seneste indlæg Sponsor