CD til MP3 - Sådan konverterer du nemt og hurtigt
4. september 2007 | MP3 forbrugerguidesDer finde masser af gratis programmer der kan konvertere CD'er til MP3 filer. De er dog af meget svingende kvalitet, både når det kommer til brugervenlighed og lydkvaliteten på de MP3 filer der genereres.
Et af de bedste og mest overskuelige programmer til at konvertere CD'er til MP3 filer hedder CDex. I denne artikel vil jeg gennemgå hvordan du bruger programmet og får langt dine yndlings CD'er over på din MP3 afspiller nemt og hurtigt.
Program til konvertering af CD'er til MP3
Det første du skal gøre er at hente og installere den nyeste version af CDex. Efter CDex er installeret starter du programmet op og sætter den CD i drevet du ønsker at kopiere. CDex viser nu automatisk de tracks CD'en indeholder.
Automatisk hentning af track informationer
For at finde titlerne til de enkelte tracks kan der klikkes på fanebladet CDDB ->> "Read from MusicBrainz". Er informationer tilgængelige vil de enkelte sanges navne nu blive vist i listen og blive brugt til navngivning af MP3 filerne. Skulle titlerne ikke blive fundet på MusicBrainz er der i samme menu (CDDB) andre databaser tilgængelige.
Konverter CD til MP3
For at konvertere de enkelte tracks klikkes på fanebladet Convert ->> "Extract CD track(s) to a Compressed Audio File(s)". CDex vil nu kopiere numerne fra CD'en og samtidig encode dem i MP3 formatet. MP3 filerne ligges som standart i windows mappen: "..\Documents\My Music\MP3".
Mappen hvor CDex ligger filerne kan ændres under Options ->> Settings ->> Filenames ->> klik efterfølgende på knappen "..." (Select Directory) og vælg den mappe hvor MP3 filerne fremover skal ligges.
Lydkvalitet på MP3 filer
Ønsker du at rippe de enkelte numre i en bedre lydkvalitet kan dette indstilles under Options ->> Settings ->> Encoder ->> sæt herefter Bitrate Min til den ønskede kvalitet. Jo højere Bitrate jo bedre lydkvalitet, men til gengæld vil numrene fylde mere på din MP3 afspiller.
Kopier MP3 filer til afspilleren
Det eneste du nu mangler er at tilslutte din MP3 afspiller og kopiere MP3 filerne over. På langt de fleste nye afspillere kan man "trække" filerne direkte over på afspilleren eller bruge copy paste. Enkelte afspillere kræver at man bruger det medfølgende software til MP3 afspilleren, dette er dog efterhånden meget sjældent.
Alt i alt, en nem og hurtig konvertering fra CD til MP3 :-)
Medieafspillere og MP3 afspillere. Alexi er din guide de små mobile afspillere.



- Lav din egen hjemmeside med WordPress
- Samsung P3 - Denne nye MP3 player fra Samsung er den hidtil bedste
- iRiver Spinn - MP3 afspiller fra iRiver med unikt design
- Stilfuld MP3 - Apple iPod nano 4th Gen
- Gratis MP3 musik
- MP3 afspiller test - IRiver E100
- MP3 afspiller til løb
- Creative Zen X-Fi
- Flere artikler >>