RSS Feed

iPod Touch - Endnu en succes fra Apple

16. oktober 2007 | MP3 afspillere | Vurdering: 98%
iPod TouchEfter lancering af iPhone der må siges at være en succes har Apple sendt et nyt produkt på gaden, iPod Touch. iPod Touch bygger grundlæggende på den teknologi som iPhone, men er som navnet antyder er det ikke en telefon, men sidste nye skud på stammen i iPod serien. Og til alle dem som har hørt rygterne om Touch kan jeg kun sige glæd jer for dette er den ultimative iPod.

iPod Touch ligner en iPhone, men er det ikke

Selom iPod Touch ligner en iPhone er den det ikke. Der er ikke indbygget telefon, kamera eller Bluetooth. Touch har dog indbygget Wi-fi hvilket betyder du kan gå på nettet med den og så selvfølgelig besøge iTunes for at købe det sidste nye musik og hente direkte ned til din iPod.

iPod Touch's musik del er opbygget på samme måde som iPone. Det vil sige nem at finde rundt i, har gode søgefunktioner og flot album art til de enkelte numre.

Surf på nette med Safari

Når der surfes på nettet sker det i en modificeret udgave af Safari browseren og som på iPhone fungere det upåklageligt til trods for skærmens størrelse. Det er dog værd at bemærke at hverken flash eller Java understøttes hvilket må siges at de mest åbenlyse mangler.

Apple lytter til deres fans

En rigtig god ting ved Touch er at den er blevet udstyret med et standard 3.5mm stereo jackstik. Dette har været et af de største klage punkter på iPhone, tilsyneladende lytter Apple efter det som brugerne fortæller dem - dette kunne mange andre producenter lærer noget af. De medfølgende hørertelefoner er middelmådige, skift dem ud og oplev det fulde potentiale.

Widescreen video i høj opløsning

iPod Touch understøtter MPEG-4 med en maksimal opløsning på 640x480. Ligesom på iPhone kan man vende afspilleren og få vist film I widescreen format. Der er også direkte adgang til You Tube fra afspilleren.

Skærmen er desværre ikke af samme kvalitet som den der er I iPhone farverne står ikke helt så godt, især de mørke områder kan være svære at se. Det er på ingen måder en dårlig skærm, den står rigtig flot, men har man en iPhone ved siden af kan forskellen ses.

Endnu en succes fra Apple

Med iPod Touch er Apple igen et kæmpeskridt foran konkurrenterne. Hele interfacet er utrolig gennemtænkt og gør det til en lej at navigere rundt. Er du på udkig efter en bærbar medieafspiller til musik & film på farten er iPod Touch den afspiller der er absolut længst fremme. Apple iPod Touch er et must for alle gadgets fans.


Medieafspillere og MP3 afspillere. Alexi er din guide de små mobile afspillere.
Søg på alexi.dk Søg på alexi.dk
Seneste indlæg Sponsor