RSS Feed

Cowon D2 - Anmeldelse

30. maj 2007 | MP3 afspillere | Vurdering: 97%

cowond2Cowon D2 er en af de absolut bedste bærbare medie afspillere på markedet i øjeblikket. Er du på udkig efter en MP3 afspiller såvel som en video afspiller er Cowon D2 det helt rigtige valg.

Klare farver og touch screen display

Cowon D2 er en kompakt medieafspiller med et touch screen display på 2.5 tommer og en opløsning på 320 x 240. Afspilleren er lavet i mat sort plastic og sølvfarvet metal hvilket gør at den ser rigtig stilfuld ud. D2 passer godt i hånden og er tilpas let som en kompakt MP3 afspiller nu engang skal være.

Det første man ligger mærke til når man tænder afspilleren er hvor klart farverne står på displayet. Selve interfacet er lavet i blå og grønne nuacer og er holdt simpelt uden forstyrrende elementer. I hovedmenuen kan man vælge mellem musik, video, tekst, billeder, FM radio, optagelser og indstillinger. Selve navigation på afspilleren tager lidt tid at vende sig til, men ellers fungerer den upåklageligt.

Afspilleren er virkelig i sit es når den bruges til at se film på. Billedet står kvinskarpt og med den medfølgende software konverteres og kopieres film nemt til afspilleren. Softwaren konvertere bl.a. WMV,  AV og divx 6. Film afspilles helt flydende (30 fps) og uden hakker / pauser.

Cowon D2, imponerende lydkvalitet

D2 giver dig masser af muligheder for at ændre på lydindstillingerne. Der er både bass boost, 3D lyd, stereo widener, en fem-bånds EQ, BBE og en såkaldt MP3 enhancer der skulle forbedre lydkvaliteten på dine MP3'er. Hvis du ligger meget vægt på lydkvalitet er D2 en oplagt mulighed, der er både god bas gengivelse og klare toner i de øvrige frekvensområder i alle musikgenre.

Overordnet er lydkvaliteten på afspilleren imponerende, men som altid anbefales det at købe et par gode høretelefoner for at afspilleren virkelig kommer til sin ret. Samtidig understøtter D2 rigtig mange musik formater herunder, MP3, OGG, WAV, FLAC, og WMA.

MP3 afspiller med sd kort

Filer overføres nemt til afspilleren med USB og hvis du ikke synes der er nok plads på afspillerens hukommelse (2GB / 4GB) kan du bruge det indbyggede SD udvidelses slot, der virker uden problemer. Der er endnu ikke så mange MP3 afspillere med sd kort på markedet, men Cowon har med D2 formået at lave en afspillere der tager sd kort og samtidig er det af den billigeste slags så du ikke skal bruge en mindre formue på udvide hukommelsen.

En af de bedste medie afspillere på markedet

D2 har en imponerende batterilevetid, hele 50 timer kan den afspille musik og video kan den klare i 10 timer. Lydkvaliteten er imponerende og genvielsen af video er noget af det bedste på markedet i øjeblikket. Alt i alt en super afspiller til alle dem der vil være med helt fremme til en overkommelig pris.


Medieafspillere og MP3 afspillere. Alexi er din guide de små mobile afspillere.
Søg på alexi.dk Søg på alexi.dk
Seneste indlæg Sponsor