RSS Feed

Sådan køber du en bærbar computer

10. februar 2007 | MP3 forbrugerguides

Bærbar computerHvis du skal vælge mellem en stationær pc og bærbar computer der kan næsten det samme, vil du så ikke vælge den bærbare computer? Priserne på bærbare computere er faldet meget den seneste tid, samtidig er hastigheden og antallet af features forøget. Det er nu blevet en reel mulighed at købe en bærbar og helt undvære at have en stationær computer. Denne guide forklarer dig hvad du skal være opmærksom på før du køber en bærbar computer.

Størrelsen har en betydning

En af de mest åbenlyse grunde til at købe en bærbar computer den fysiske størrelse. Hvis du køber en stationær pc er størrelsen sjældent et afgørende punkt for hvilken computer der vælges. De fleste stationære computere optager ca. samme mængde plads.

Med hensyn til bærbare computere er det en helt anden sag. Her er en af de første ting du skal overveje størrelsen og vægten. Hvor skal du bruge computeren? Til uddannelsen, have den stående hjemme, med på forretningsrejser etc.

Tekniske specifikationer på bærbar computer

Det næste du skal gøre er at se på de tekniske specifikationer. Om du skal du bruge computeren til spil, surfe og tjekke emails eller til billedhandling har stor betydning for hvilken bærbar du skal vælge.

Bærbar til lette opgaver

Skal den bærbare computer bruges til "lette" opgaver som at gå på Internettet og skrive i word vil en harddisk på 30GB være tilstrækkeligt. CPU'ens hastighed er ikke afgørende da der ikke kræves ret meget processorkraft til at udføre disse opgaver. I denne prisklasse anbefales en Celeon processor. Selvom langt de fleste bærbare i dag har en CD / DVD brænder indbygget skader det ikke at se efter i specifikationerne. Vær opmærksom på at computeren har de tilslutnings muligheder du har bruge for, minimum 2 USB indgange anbefales. Gå efter minimum 512 MB RAM.

tip: køb et eksternt USB diskettedrev hvis du stadig bruger disketter. Meget få bærbare har i dag et indbygget diskettedrev.

Kraftig bærbar til tunge opgaver

Skal du arbejde med mange og store filer: grafik, film og mp3'er vil en harddisk på 80GB eller mere være passende. Samtidig gælder det om at se på rotationshastigheden på harddisken (rpm) da dette afgøre hvor hurtigt data kan læses fra disken. Ved de mere tunge opgaver er CPU'ens hastighed (Mhz) vigtig. Jo højere nummeret er jo hurtigere vil CPU kunne foretage beregningerne. Det anbefales at finde en bærbar computer med en Pentium 4 - M CPU da denne både er hurtig og sikrer længere batterilevetid. Minimum 1 GB RAM anbefales.

Skærmen på computeren

Kvaliteten af skærmen er vigtig. Ofte ses det at en bærbar computer købes ud fra de tekniske specifikationer, skærmen er alt for ofte overset i denne sammenhæng.

Der er to typer at skærmflader på bærbare. En type hvor skærmfladen er mat og en hvor skærmfalden er behandlet med en coating der gør at farverne og kontrasterne er mere tydelige, dette kaldes glossy. Fordelen ved en mat skærmflade er at der ikke er noget genskin i skræmen fra omgivelserne. Til grafisk arbejde kan en glossy skærm være rigtig god på grund af den højere kontrast, men det er som sagt på bekostning af genskin i skærmfladen.

Skal du bruge computeren til spil er det en dårlig ide at købe en bærbar computer med widescreen da det kan være et problem i visse spil og heller udgør nogen fordel.

Alt i alt

De helt billige modeller med en høj hastighed går ofte i stykker og skal i mange tilfælde gentagende gange til reparation. Ved at vælge en bærbar computer der ikke er så hurtig, men koster det samme som en hurtigere og større model får man bedre kvalitet. En IBM Thinkpad kunne være et godt valg. Husk også støj niveauet er vigtigt når du køber en bærbar. CPU blæserene i de billige modeller larmer ofte mere da de har brug for mere køling.

Forhåbentlig har denne lille guide gjort dig klogere på køb af bærbare comptere. Og husk at en bærbar computer kun er så god som den skærm du ser på.


Medieafspillere og MP3 afspillere. Alexi er din guide de små mobile afspillere.
Søg på alexi.dk Søg på alexi.dk
Seneste indlæg Sponsor